Grundstødt skib først fri fredag

Det grundstødte skib ved Samsø skal læsses for 10.000 tons jernmalm, før det kan trækkes fri.

Den 74.000 ton tunge bulkcarrier, som sent mandag eftermiddag stødte på grund på Hatter Barn ved Storebælt, bliver tidligst på fredag slæbt fri.

Omkring 11.000 ton af den tunge last skal over i et andet - eller måske flere - skibe, før bulkcarrieren igen får vand under kølen, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK). Det er dog ingen tegn på, at der er fare for, at skibet lækker olie. Men miljøskibet "Marie Miljø" er for en sikkerheds skyld til stede.

Bulkcarrieren "Hispania Graeza" er lastet med jernmalm og var på vej fra Canada til Polen. Skibet skal i første omgang slæbes til Kalundborg Fjord.