Grundlovsmøder i Østjylland
Se oversigt over udvalgte grundlovsmøder 5. juni 2015
En række folketingspolitikere fejrer fredag 5. juni demokratiet med grundlovstaler i Østjylland.
I år er det 100 år siden, at kvinder fik stemmeret i Danmark. Jubilæet bliver markeret i forbindelse med flere af grundlovsmøderne.
Nedenfor kan du se en oversigt over en række udvalgte østjyske grundlovsmøder:
Favrskov, Kollerup Gods
Det Konservative Folkeparti i Favrskov og Randers arrangerer grundlovsmøde.
Tid: Kl. 11-13
Sted: Kollerup Gods, Kollerupvej 2, 8370 Hadsten
Norddjurs, Lykkesholm Gods
Tale ved Inger Støjberg (V) og Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Tid: Kl. 13
Sted: Ballevej 30A, Trustrup
Norddjurs, Gammel Estrup
I anledningen af at det er 100-året for grundloven af 1915, hvor kvinder og tjenestefolk fik stemmeret, har Gammel Estrup inviteret tre vægtige kvinder til grundlovsmøde: konkurrencekommissær Margrethe Vestager, historiker og professor Birgitte Possing og økonomiprofessor Nina Smith.
Tid: Kl. 9.30-17
Sted: Slotshaven på Gammel Estrup
Odder, Egmont Højskolen
Grundlovsfestival på Egmont Højskolen. Strækker sig over to dage. Fri entré. Taler ved en række politikere fra både rød og blå blok. Musik og underholdning.
Tid: Fra fredag kl. 13.30. Slutter lørdag aften
Sted: Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou
Randers, Tronholmen
3F i Randers' grundlovsmøde. Taler ved Maja Panduro (S) og Torben Hansen (S)
Tid: Kl. 10-13
Sted: Tronholmen 9, Randers
Randers, Hvidsten
Grundlovsmøde, Venstre. Tale ved folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen.
Tid: Kl.11.30-14.00
Sted: Mariagervej 450, Hvidsten
Silkeborg, De Små Fisk
Liberal Alliances grundlovsmøde i Silkeborg. Tale ved Leif Mikkelsen
Tid: Kl. 14
Sted: De Små Fisk. Julsøvej, Sejs, Silkeborg
Skanderborg, Himmelbjerget
Fokus på 100-året for kvindernes valgret. Taler ved Kirsten Brosbøl (S), Fatma Øtkem (V) og forfatter og historiker Pia Laneth Friis. På programmet er også standupkomiker Omar Marzouk.
Tid: Kl. 9-11
Sted: Himmelbjerget
Skanderborg, Ejer Bavnehøj
Venstres grundlovsfest. Taler ved Hedensteds borgmester, Kirsten Terkilsen, og erhvervsordfører folketingsmedlem Kim Andersen (MF). Åbent for alle - uanset politisk tilhørsforhold.
Tid: Kl. 15.30-17.30
Sted: Ejer Bavnehøj
Aarhus Å, Aarhus
Alternativets spidskandidat, Josephine Fock, sejler på åen og holder samtaler med de aarhusianerne, hun møder på hendes vej. Alternativet kalder det Å-samtaler
Tid: Kl. 14
Sted: Aarhus Å
Aarhus, Kvindemuseet
Morgenbadning ved Den Permanente, taler, musik og fællessang på Kvindemuseet, plantning af kvindetræ ved rådhuset og et kvindeoptog gennem byens gader.
Tid: Kl. 8-16
Sted: Kvindemuseet i Danmark, Domkirkepladsen 5
Aarhus, Gjellerup
Gellerup fejrer 100 års jubilæet for kvinderne og arbejderklassens stemmeret. Taler ved forsvarsminister Nicolai Wammen (S), borgmester Jacob Bundsgaard (S) og folketingsmedlem Jens Joel.
Tid: Kl. 13-16
Sted: Klubberne i Gellerup, Dortesvej 47
Aarhus, Todbjergtårnet
Programmet starter med fællesspisning. Herefter er der tid til leg for børn og underholdning. Tale ved Fatma Øktem (V)
Tid: Kl. 18
Sted: Todbjergtårnet, Lille Todbjerg 9 B, Hjortshøj
Aarhus, Strandbaren
Politikere møder Aarhus Fremad 1.hold. Talerne Morten Østergaard (R), Nicolai Wammen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) stiller sammen med Liv Holm Andersen (R) og Fatma Øktem (V) op på politikernes hold
Tid: Kl. 16
Sted: Strandbaren, Havnebassin 7, pier 4
Aarhus, Skødstrup
Tale ved Politisk ordfører Inger Støjberg (V). Arrangør: Skødstrup Menighedsråd
Tid: Kl. 11-13
Sted: Kirkepladsen 2A, Skødstrup