Grundfospris til Århus-professor

Årets Grundfospris på en million kroner gik mandag til professor dr.scient. Flemming Besenbacher.

Flemming Besenbacher er leder af Nano-centret på Aarhus Universitet. Han modtog prisen for sin store forskningsindsats inden for materiale- og overfladefysik samt nanoteknologi.

De 750.000 kroner er øremærket til videre forskning, mens de 250.000 er en personlig hædersgave.

Grundfos' bestyrelsesformand, Niels Due Jensen, overrakte prisen på Dansk Design Center, og miljøminister Connie Hedegaard (K) var gæstetaler ved prisoverrækkelsen.