Uheld spærrer trafikken: Letbanen holder stille
Aarhus Letbane kører ikke i øjeblikket, da der er sket et trafikuheld, der spærrer skinnerne
5. sep 2018, kl. 16:29
Mere end 30 dage gammel
Letbanen holder onsdag eftermiddag stille i krydset ved Nørreport i Aarhus.
Det skyldes, at der er sket et trafikuheld, hvor flere biler holder på sporet. Man kan derfor ikke komme fra Knudrisgade og til Nørregade.
Læs også
Mand bestjålet for 40.000 kroner: Politiet advarer mod pirattaxaer
- De holder desværre i letbanesporet, de skal væk, før vi kan køre igen, fortæller kommunikationsmedarbejder for Aarhus Letbane Jens Velling til TV2 ØSTJYLLAND.
Falck er ankommet til stedet, og Aarhus Letbane kender ikke yderligere til uheldet.
- Vi ved ikke, om der er tilskadekomne, det har ikke noget med os at gøre, fordi det er et trafikuheld, som desværre bare går ind over vores spor, siger Jens Velling.