Grov vold på Samsø
To ældre mænd sparkede og tæskede løs på ung mand, der havde lagt sig til at sove på deres båd.
20. jul 2007, kl. 13:59
Mere end 30 dage gammel
En 24årig ung mand blev i nat kl. 03.00 udsat for grov vold af to mænd på henholdsvis 56 og 51 år.
- Det oplyser Jørgen Munk, vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi i Århus.
Den unge mand havde lagt sig til at sove på mændenes båd. Han blev vækket med kraftige spark og slag. Den 56- og 51-årige blev anholdt kort tid efter og bliver i dag kl. 15 fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Den unge mand har det efter omstændighederne godt og er i bedring.