Grønt lys til Golf Resort

Syv års stridigheder er slut

02:27

1 af 2

Landmand Nikolaj Per Schølers drøm om et Golf Resort startede tilbage i 2007. 500 millioner kroner skulle omdanne 100 hektar jord udenfor byen Haar ved Hinnerup til et østjysk ferieparadis.

Men så let skulle det ikke gå. Starten på projektet blev i stedet til starten på syv års kamp med den lokale Naturfredningsforening.

- Jeg er glad og har en dejlig fornemmelse i kroppen. Vi har været i gang i syv år, og det at vi nu har de endelige tilladelser - det er bare en super fornemmelse, siger Nikolaj Per Schølers til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er en noget anderledes fornemmelse i maven, som Alfred Borg har. Han er formand for Danmarksnaturfredningsforening i Favrskov, og han har fra projektets start kæmpet i mod.

- Jeg synes, det er lidt ærgerligt. Det er jo et indgreb i landskabet med sådan et stort hotelbyggeri, siger han.

Se mere i indslaget ovenfor.