Grøn Koncert for 30. gang

Her er koncerten afholdt flest gange i Danmark

03:48

1 af 2

Med navne som Nephew, L.O.C. Alphabeat kan Grøn Koncert i Aarhus holde stort jubilæum.

Det er nemlig 30. gang af musikbegivenheden, der også er Muskelsvindfonden største indtjeningsaktivitet, rykker til Danmarks næststørste by. Det gør Aarhus til det sted i landet, hvor koncerten er afholdt flest gange.

Grøn Koncert er for tredje år i træ udsolgt, og i dag er 32.000 feststemte koncertgængere samlet på Vestereng i det nordlige Aarhus.

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, glæder sig over udsolgt i Aarhus:

- Det er skønt, at så mange er troppet op til koncerten i Aarhus i dag. Aarhus er den eneste danske by, hvor Grøn Koncert har været med allede 30 år, den grønne karavane har været på landevejen. Derfor er udsolgt i Aarhus en dejlig fejring af jubilæet og ikke mindst et skulderklap til Muskelsvindfondens vigtige arbejde for at skabe plads til forskelle i samfundet, siger Theis Petersen.

Fra de koncertgængere og kunstnere, TV 2 | ØSTJYLLAND har talt med i dag, lyder det, at det er kombinationen af musik og den gode sags tjeneste, der giver succesen.

- Jeg kommer med min musik og min kunst og håber at kan give folk en god oplevelse. Oven i det så støtter de en super fed sag, siger Burhan G, der optrådte i eftermiddags, til TV 2 | ØSTJYLLAND.