Groft tyveriforsøg
Tyve træk offer ned på fortovet
Onsdag aften kom en 47-årig mand til skade, da to ukendte mænd prøvede at røve hans rygsæk.
Den 47-årige mand kommer gående ved Haurumsvej i Tilst, da to mænd udså sig hans rygsæk.
De går op bag manden, og den ene mand forsøger at trække rygsækken af manden. Rykket er så kraftigt, at manden vælter bagover og slår hovedet mod fortovet.
Manden bliver efterfølgende bragt på hospitalet, hvor han bliver behandlet på skadestuen.
-Det er et rigtig groft røveri, og desværre ser manden ikke meget af gerningsmændene, fortæller politikommissær ved Østjyllands Politi Thomas Hinge til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Mændene beskrives som udenlandsk af oprindelse, ca. 170 til 175 cm høje. De have henholdsvis en blå og en hvid hættetrøje på.
Gerningsmændene fik intet med fra røveriforsøget.