Groft indbrud og overfald
Randers Politi efterlyser gerningsmand, der brød ind i villa og overfaldt beboerne.
Politiet i Randers beder om hjælp fra offentligheden til at opklare det, der betegnes som en grov voldsepisode.
En person trængte natten til lørdag ind i en villa i landsbyen Kastbjerg ved Havndal. Her kom manden i klammeri med beboerne - et midaldrende par. Gerningsmanden overfaldt manden i huset med en stor sten og tildelte kvinden flere stik i brystet med en spids genstand.
Det lykkes dog manden at komme på benene igen og i klammeri med gerningsmanden, der stak af på en mindre knallert på hovedvejen mellem Hadsund og Randers - formentlig mod Havndal.
Manden beskrives som:
30-35 år gammel
180-185 centimeter høj
Almindelig af bygning, muligvis lidt bred over skuldrene
Kortklippet, let kruset blond hårsom muligvis har rødligt skær
Han var iført mørkt tøj
Randers Politi formoder, gerningsmanden
skal findes i lokalområdet omkring Havndal.
Politiet kender ikke motiver til indbruddet
og overfaldet, men formoder at manden
var påvirket af et eller andet.