Groft hæleri: Syv sigtet i millionsag

Østjyllands Politi fremstiller to personer fra Randers i grundlovsforhør. Syv er sigtet i stor sag

Genrefoto.

Her til formiddag torsdag fremstilles to mænd på henholdsvis 42 og 35 år i grundlovsforhør. De er sigtet for groft hæleri ved at videresælge hælervarer for et millionbeløb.

Østjyllands Politi foretog en planlagt aktion onsdag, hvor syv personer blev anholdt. Det er dog kun de to, der fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

- De er alle sigtet for hæleri, men det er afgørende for fremstillingen, hvilken rolle de har haft i sagen, siger politiassistent Marianne Morgen til tv2oj.dk.

Politiet leder efter 83-årige Orla

Hun oplyser samtidig, at det drejer sig om hæleri af stjålne smykker, designergenstande og mærketøj.

Af hensyn til den videre efterforskning vil der blive bedt om dørlukning under retssagen, og derfor har Østjyllands Politi ikke yderligere oplysninger til sagen.

Strafferammen for hæleri ligger normalt på op til halvandet års fængsel, men kan i særligt grove tilfælde stige til helt op til seks års fængsel.