Grønt område står for skud for at finansiere nyt stadion

Der har i mange år været snak om at bygge et nyt stadion i Aarhus, men der er uenighed om, hvorvidt salget af et grønt område skal betale for byggeriet.

Der er ikke nærhed nok på stadion, fordi tilskuerpladserne ikke er overdækket, mener AGF.

Op mod 400 mennesker var onsdag aften mødt op til borgermøde om et nyt fodboldstadion i Aarhus.

I årtier har fodboldfans og politikere nemlig drømt om et nyt og ægte fodboldstadion, der skal erstatte det gamle atletikstadion. Udfordringen er, at det koster rigtig mange penge, og dem har hverken kommunen eller AGF.

Læs også NU kommer der (måske) et nyt fodboldstadion i Aarhus - igen

For nylig kom planerne frem om at finde nogle af pengene ved at sælge og bygge på et grønt område i nærheden. Men det er altså den plan, der møder modstand fra borgerne i området.

Dog kommer det ikke bag på talsmanden for Bevar de grønne områder i Aarhus, Ashkan Eftekhari, at hundredvis af borgere stiller spørgsmålstegn ved at sælge det grønne område.

- Vi er ret overvældet over den støtte, der har været, for rigtig mange mennesker holder af det her område, holder af Væddeløbsbanen og har en historie forbundet med det, siger Ashkan Eftekhari til TV2 ØSTJYLLAND.

01:33

VIDEO: Se alle planerne for de mange, nye faciliteter, der skal gå ind under Aarhus Folkepark.

Luk video

Selvom det grønne område ikke fylder meget i kvadratmeter, har det alligevel stor betydning for både ham og de borgere, der bor i nærheden.

- Det er en del af områdets historie, og der er rigtig mange, der bruger det som udflugtsmål. Familier kommer med deres børn og bedsteforældre med deres børnebørn, og så er der Væddeløbsbanen, som er en del af byens kulturhistorie, siger talsmanden.

Det er enormt værdifuldt, at vi har et område i en storby som Aarhus, hvor der er heste på folden, der er børn og steder, man kan gå tur med vores hunde og børn.

Peter Sporleder, Venstre

Men han har ikke noget imod planen om et nyt stadion, så længe pengene kommer et andet sted fra en ved salg af de grønne områder. 

- Vi synes, at idrætten og AGF skal have tidssvarende faciliteter, men det vil jo koste hele området, hvis der blev bygget på det, og det vil være lukket for offentligheden. Vi synes, vi skal bevare det grønne område, så alle kan få glæde af det, siger Ashkan Eftekhari.

Læs også Nu er det på plads: Her bliver målstregen til Royal Run i Aarhus

Og området har nemlig betydning for mange, hvis man spørger byrådsmedlem i Aarhus Kommune Peter Sporleder (V). Han mener, det er ærgerligt, hvis området ikke længere forbliver grønt.

- Det er enormt værdifuldt, at vi har et område i en storby som Aarhus, hvor der er heste på folden, der er børn og steder, man kan gå tur med vores hunde og børn, siger Peter Sporleder.

Det er den grønne trekant i bunden af illustrationen, der er uenighed om, hvad man skal gøre ved. Foto: Illustration: Sleth/C.F. Møller

Derfor vil han gerne være med til, at området forbliver grønt og frit.

- Vi har meldt ud ret tidligt i processen, at vi gerne vil bevare det her bygningsfrit, altså et åbent område, men det betyder ikke, at vi ikke er villige til at indgå dialog om, hvad vi vil bruge det her område til, siger byrådsmedlemmet. 

Læs også Dreng fik stjålet bold på stadion: Profil trøstede med gaveregn

Stadion er ikke optimalt

Allerede fra 1990'erne har det været på tale at bygge et nyt og forbedret stadion, efter at fodboldklubben AGF i 1996 vandt pokalfinalen. Stadionet, som det ser ud nu, er nemlig ikke optimalt, når der blandt andet spilles fodboldkampe.

Ideen er at prøve og revitalisere det område, der blev tænkt for 100 år siden. Prøve at opgradere en del af funktionerne til at være sådan, vi ville gøre det i dag.

Rune Kilden, byudvikler

- Der er slet ikke den her nærhed, som der skal være på et moderne fodboldstadion. Stemningen forsvinder på det her stadion, fordi det er så stort, og fordi mange af tilskuerpladserne ikke er overdækket. Det betyder, at lyden forsvinder op, siger kommunikationschef i AGF Fodbold Søren Højlund Carlsen til TV2 ØSTJYLLAND. 

01:33

VIDEO: Peter Sporleder mener ikke, at man skal bruge det grønne område til at bygge på.

Luk video

Det er ikke bare fodboldstadionet, men hele området, der reelt trænger til en opgradering.

Derfor er både cykelbanen, AGF, Aarhus 1900, Idrætssamvirket, Jydsk Væddeløbsbane og tennisklubben gået sammen med en byudvikler for at udvikle en helt ny vision for området, som skal gå under navnet Aarhus Folkepark.

Læs også Hanne rydder op ved stadion: - Det er jo bare at samle op

- Ideen er at prøve og revitalisere det område, der blev tænkt for 100 år siden. Prøve at opgradere en del af funktionerne til at være sådan, vi ville gøre det i dag. Så blande det med nogle bygninger rundt omkring og så prøve at lave et helt rekreativt område for byen og naboerne, siger byudvikler i Aarhus Rune Kilden.