Grøn Koncert dropper Randers i 2017

Grøn Koncert har fremlagt planen for 2017, og det bliver uden Randers

Foto: Martin Ballund - Scanpix

Medina optrådte i 2015 på Grøn Koncert i Randers. Foto: Morten Pedersen - Scanpix

Foto: Richard Sylvestersen - Scanpix

1 af 3

Når der til sommer er Grøn Koncert for 35. gang bliver det uden Randers på plakaten, som ellers har været mere eller mindre fast inventar.

I stedet kommer Grøn Koncert forbi København to gange. 

Læs også Grøn Koncert: Ikke nok gæster i Randers

Det fremgår af spilleplanen, som netop er blevet offentliggjort.

- Vores vigtigste opgave er at samle penge ind til Muskelsvindfonden, og det gør vi bedst, når vi har masser af glade gæster. Derfor har vi nu valgt at ændre i turnéplanen for 2017. Det betyder, at vi starter og slutter i København, hvor vi oplever, at efterspørgslen er stor, siger projektleder for Grøn Koncert Jens Isbak. 

Læs også Studerende vil redde Grøn Koncert i Randers

Dermed bliver Aarhus den eneste østjyske destination. Det sker den 22. juli.

Grøn Koncert i Randers har haft svært ved at tiltrække det publikum, som arrangørerne bag, muskelsvindsfonden, håbede på. Derfor var muligheden for at skrotte Randers som destination allerede luftet tidligere. 

Få hele overblikket over Grøn Koncert 2017 her

02:39

VIDEO: 19-årige Sofie Daugaard sang tidligere i år duet med Mads Langer under Grøn Koncert i Randers.

Luk video