Grin af dig selv
Ny komedie på Aarhus Teater
Jo mere vi har, jo mere frygter vi at miste. Det er stadig budskabet i den 300 år gamle komedie Den Gerrige, der nu bliver opført på Aarhus Teater i en moderne udgave.
Det er skuespiller Niels Ellegaard, der spiller hovedrollen som Harpagon, der er opsat af penge og overbevist om, at alle stjæler fra ham.
- Jeg tænker ikke på nogen bestemt person, når jeg tænker på "den gerrige". Jeg tænker på alment menneskeligt arvegods: Jo mere man får, jo mere er man også bange for at miste, siger Niels Ellegaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den Gerrige er skrevet af franske Jean-Baptiste Molière, og stykket har til formål at få folk til at grine af sig selv.
- Man kan genkende sig selv, og man ler af det. Og når man ler af det, så ler man også af sig selv, siger instruktør Runar Hodne.
Den moderne opførelse indeholder både diskomusik og dans, og så scenen desuden udstyret med en andedam med levende ænder.
Få en smagsprøve på stykket i videoen øverst på siden.