Grimmel vandt World Cup-guld i Bangkok

Den aarhusianske riffelskytte Torben Grimmel strøg til tops

Foto: Claus Fisker - Scanpix

Foto: Claus Fisker - Scanpix

1 af 2

Den aarhusianske skytte Torben Grimmel var skarp på de sidste to skud og sikrede sig sejren over verdensmesteren Warren Potent i disciplinen riffel 50 meter 60 skud liggende ved et World Cup-stævne i Bangkok. 10,3 og 10,7 point viste Grimmels afgørende to skud.

Dermed viste Grimmel storform i den disciplin, som han allerede er blevet udtaget til at deltage i for Danmark ved sommerens OL i Rio de Janeiro.

Han glæder sig over at være kommet så godt igen oven på en række skader, siger han i en pressemeddelelse fra Dansk Skytte Union.

Aarhus-skytte stolt over OL-udtagelse

- Det føles dejligt at være tilbage efter otte år. Jeg havde et arbejdsuheld og måtte gennemgå to rygoperationer, i 2010 og igen i 2013. Dengang troede jeg, at det var det, siger Torben Grimmel og fortsætter:

- Men heldigvis har jeg kunnet genoptræne og komme mig, og jeg havde en god sæson sidste år, hvor jeg sikrede en olympisk nationsplads. Der var mod alle odds, siger Grimmel efter World Cup-guldet i Thailand.

Holder sig til rutinerne

Sommerens OL bliver det femte i karrieren for Grimmel. Tilbage i år 2000 vandt han sølv ved legene i Sydney.

Et OL i horisonten revolutionerer ikke træningsøvelserne for Torben Grimmel.

- Jeg forsøger at holde mig til mine rutiner så meget som muligt. Til OL er skiverne, menneskerne og resultaterne mere eller mindre de samme.

Østjyde sikrer OL-plads

- Det vigtigste er at håndtere presset og toppe på det rigtige tidspunkt. Jeg har allerede prøvet det for 16 år siden, siger Torben Grimmel.

Ved World Cup-stævnet i Thailands hovedstad deltager også den OL-udtagne Stine Nielsen.