Grim fest udvider program
Danmarks Grimmeste Festival i Brabrand ved Aarhus introducerer en ny scene
Når Danmarks Grimmeste Festival blænder op for musik og lejrliv fra den 30. juli til den 1. august bliver det med en scene mere, end det plejer at være.
Scenen kommer til at hedde Kube, og det bliver en såkaldt audiovisuel scene, der skal være vært for både elektronisk musik og visuelle oplevelser til koncerterne. Det skriver Danmarks Grimmeste Festival i en pressemeddelelse.
Se: Grim fest klar med program
Der er også allerede offentliggjort fem navne, der skal spille på Kube-scenen.
Der er tale om Unkwon, Bjørn Svin, Smerz, Mikkel Meyer og Rumpistol, der alle spiller elektronisk musik.
Tiderne for deres optræden er endnu ikke offentliggjort, men Unkwon og Bjørn Svin spiller den 31. juli, mens Smerz, Mikkel Meyer og Rumpistol spiller den 1. august.
Festivalpladsen er som altid på Grimhøjvej i Brabrand ved Aarhus.
På programmet er kunstnere som Flogging Molly, De Eneste To, Bikstok og Cold Specks.