VIDEO: Grev Ingolf markerede flagdagen for veteraner
Flagdagen for Danmarks udsendte blev markeret i Mindeparken, hvor grev Ingolf og grevinde Sussie var med
Faneborg, flaghejsning, fællessange og kransenedlæggelse. Den forholdsvise nye flagdag har allerede fået sin faste form.
For 10. gang blev flagdagen for Danmarks udsendte markeret flere steder i Østjylland – blandt andet i Mindeparken i Aarhus.
Grev Ingolf, grevinde Sussie og veteraner var mødt op til kransenedlæggelse ved monumentet i parken.
Læs også
Blandt andet i Aarhus, hvor Grev Ingolf og grevinde Sussie sammen med lokale veteraner fra byen markerede flagdagen.
Årets taler var Camilla Fabricius (S), der er 1. viceborgmester i Aarhus Kommune. Det musikalske stod Aarhus Hjemmeværnsmusikkorps for.
I aften hædrer Veteranhjem Midtjylland i Brabrand veteranerne og deres pårørende.
Derfor flages der
Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte og veteraner.
Formålet med flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på mission af den danske regering.
Danmarks flagdag blev indstiftet af Folketinget og gennemført for første gang den 5. september 2009.
Flagdagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den indsats som udsendte fra Forsvaret, Politiet, Beredskabsstyrelsen og andre offentlige organisationer har ydet og yder i en række af verdens konfliktområder.