Grenaas skaterhal overlever – i hvert fald lidt endnu

Hal 22 skulle have været lukket torsdag. Men nu vil borgerne starte en forening og samle penge ind, så hallen kan fortsætte uden kommunal støtte

01:43

VIDEO: Thure Wolan, som er skater, bruger Hal 22 omkring 6 gange om ugen. Han har fået masser af venner på tværs af alder.

For et halvt år siden genåbnede Grenaas skaterhal med stor indvielsesfest. Torsdag skulle hallen så være lukket, fordi kommunen har valgt at droppe hallejen og ikke afsætte personaletimer til at være i hallen.

Nu ligner det dog, at hallen overlever. De unge brugere har fået lov til at blive ved med at komme i hallen, mens der stables en forening på benene. Den forening skal så i løbet af meget kort tid skaffe penge til at drive stedet videre.

- Det er superfedt, siger Thure Wolan, som er skater, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Jeg har lært mange at kende her. Jeg har både venner fra 6. klasse og helt op til gymnasiet. Man får mange venner i spredt aldersgruppe.

Thure Wolan, skater, Grenaa 

Han går til dagligt i 8. klasse på Kattegatskolen, men det med alder og skole fylder ikke så meget i Hal 22.

Brugerne af Hal 22 har fået nyt håb. 

- Jeg har lært mange at kende her. Jeg har både venner fra 6. klasse og helt op til gymnasiet. Man får mange venner i spredt aldersgruppe.

Nicolai Gretzmann er frivillig og medinitiativtager til Hal 22. Han har mærket, hvor triste de unge brugere har været over, at hallen skulle lukke.

- Det har givet dem et nyt håb. De seneste to uger har de gået rundt og været bedrøvede. Rigtig bedrøvede faktisk. Efter vi har fået de gode nyheder, er de helt vildt glade og positive, siger han.

Hal 22 

  • Norddjurs Kommune har skullet lægge et depositum på 1,5 millioner kroner hvert år. Der har været en kontrakt på tre år, som udløber 1. november.
  • Der er omkring 160 brugere af stedet i løbet af en uge.
  • Norddjurs Kommune vil ifølge deres budget for 2019 kunne spare 186.000 ved at stoppe deres støtte til Hal 22.

Engagementet er vokset 

Engagementet har været stort, lige siden muligheden for at starte en forening opstod.

Der er flere politikere, erhvervsfolk, kendte musikere og forældre, der har skrevet, at de gerne vil give en hånd med.

Nicolai Gretzmann, frivillig og medinitiativtager til Hal 22 

- Jeg lavede et opslag på Facebook, der er flere politikere, erhvervsfolk, kendte musikere og forældre, der har skrevet, at de gerne vil give en hånd med. Der er mange, der vil give et bidrag - om det er penge, frivillig hjælp, tage vagter eller bygge ramper. Så jeg er sikker på, at engagementet bliver større.

De unge i Hal 22 er venner på tværs af alder. 

Thure Wolan håber meget på, at det lykkes at oprette en forening og køre hallen videre.

- Det vil betyde rigtig meget for mig, hvis hallen bliver her, fordi jeg kommer her så mange gange om ugen. Det er her, alle mine venner er, siger han.

Niels Basballe (S) har været med til at stemme for, at kommunen trækker deres penge fra Hal 22, men nu er han med til at skabe en forening, som kan drive stedet videre. 

- Vi forsøger at få lavet en forening, der kan køre det videre. Vi vil lave en skitse til at stifte en generalforsamling. Vi har fået stillet i udsigt, at der er nogen, der vil donere nogle penge, siger formand for ungdomsbestyrelsen i Norddjurs Kommune, Niels Basballe (S) til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Ny friskole måske på vej: Vi kan ikke bare gøre ingenting