Grenaa Havn indstillet til pris
Havnen i Grenaa er indstillet til initiativpris for sine 'bæredygtige resultater med at flytte gods fra vej til sø'.
Grenaa Havn er med i opløbet til at modtage Danske Havnes Initiativpris 2008.
Danske Havne uddeler den 17. november initiativprisen til den erhvervshavn, som efter dommerkomiteens bedømmelse viser, at havnen udvikler sig.
Ifølge en pressemeddelelse fra Danske Havne er Grenaa Havn nomineret 'for konkrete og bæredygtige resultater med at flytte gods fra vej til sø. Alle taler om det, men få gør så meget ved det, og kommunikerer det så effektivt, som Grenaa Havn A/S'.
Foruden Grenaa Havn er havnene i Nakskov og Esbjerg samt Copenhagen-Malmö Port indstillet til prisen.
Danske Havnes Initiativpris 2008 uddeles af transportminister Lars Barfoed (K) i forbindelse med havnekonferencen "Havne i forandring".