Green ind efter katastrofestart
BSV-målmand indledte med redning
Efter en katastrofal start for det danske landshold i EM-finalen mod Frankrig blev BSV's målmand, Jannick Green, hentet ind for at afløse en rystet Niklas Landin. På det tidspunkt stod der 11-4 til Frankrig og den tidligere BSV-målmand havde ikke haft en eneste redning bag en utæt dansk forsvarskæde, der gav franskmændene alt for let spil.
Og Jannick Green bragte et kort øjeblik optimismen tilbage til danskerne ved at redde franskmændenes første test af ham. Han fangede bolden under sit højre ben.
Men heller ikke Jannick Greens gode start kunne kickstarte det danske spil. Franskmændene forsatte støt føringen til 20-11 efter 25 minutters spil.
En rystende start for de 14.000 på lægterne i Herning og hos de mange tv-seere hjemme i stuerne.
Kort før første halvlegs slut blev Jannick Green så igen afløst af Nicklas Landin. En tidligere og en nuværende BSV-målmand som i første halvleg ikke har oplevet deres største stjernestunder under denne EM-slutrunde. Til sammen har de haft tre redninger i første halvleg.
Danmark gik til pause ved stillingen 16-23. Bagud med syv mål.
I anden halvleg fik Jannick Green chancen igen i en periode. Men de to danske målmænd fik aldrig et ben til jorden. Danmark tabte EM-finalen 32-41.
Opdateret med slutresultat