Green Comfort opkøbt

Herning-firmaet Sanita Footwear overtager

Foto: Colourbox

Green Comfort, der har hovedsæde i Randers, er blevet købt af træskoproducenten Sanita Footwear fra Herning, der ønsker at udvide sine aktiviteter inden for segmentet med arbejds- og sikkerhedssko. Det skriver Dagbladet Børsen.

- Sikkerhedssegmentet vokser over hele Europa og i USA, og Green Comfort er meget langt i den udvikling. Så vi får simpelthen tilført en produktpalette, som vi ikke har i dag, siger Jesper Klein-Petersen, adm. direktør og hovedaktionær i Sanita Footwear, til Børsen.

Ud af en samlet omsætning for Sanita Footwear på cirka. 150 mio. kr. udgør Sanita Work Wear i dag cirka 45 mio. kr. Det tal håber Jesper Klein-Petersen at kunne fordoble med købet af Green Comforts aktiviteter inden for sikkerhedssko:

- Vi forventer, at vi over en treårig periode kan vækste området til over 100 mio. kr., siger han.