Grease er kommet til byen
Den verdensberømte historie har premiere i Musikhuset Aarhus i aften
I aften har den verdensberømte kærlighedshistorie om Danny Zuko og Sandy Olsson premiere i Musikhuset Aarhus.
Den gamle filmklassiker Grease er endnu engang forvandlet til en musical, denne gang med Sonny Fredie-Pedersen og Anna David i hovedrollerne.
Historien lokker stadigvæk masser af publikummer til sig - Musikhuset Aarhus kan allerede melde ud, at de har solgt 18.000 billetter til forestillingen.
- Jeg mener jo, det er fordi at der ligger denne her genkendelighedsfaktor i de forskellige karakterer, vi har i forestillingen. Vi har den hårde type, den søde, den smukke pige og vi har nørden, og det er jo alle sammen karakterer, som vi alle på et tidspunkt er stødt ind i, fortæller Sonny Fredie-Pedersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I klippet øverst kan du få et lile indblik i de sidste prøver, før det i aften går løs til premieren.