Gravplads for muslimer i Randers
En ny arbejdsgruppe skal arbejde med en idé om at anlægge en muslimsk gravplads i Randers. Byens viceborgmester støtter planerne.
20. sep 2004, kl. 08:25
Mere end 30 dage gammel
En muslimsk gravplads i Randers er nu en realistisk mulighed. Byens integrationsråd har på sit seneste møde besluttet, at en arbejdsgruppe skal arbejde videre med planerne.
Der er endnu ikke sat tider på en køreplan for gravpladsen, men viceborgmester Bent Martinsen (R), har allerede meldt ud, at han støtter planerne
- I Danmark har vi tradition for frisind. Det betyder, at man ikke kan påtvinge nogen noget. Hvis man ønsker at blive begravet på en muslimsk gravplads, skal man have mulighed for det, siger Bent Martinsen til DR Østjylland.
Se mere i Nyhederne på TV 2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.