Graulund ude mod AaB

En forstrækning i læggen hindrer en direkte topscorer-duel mod AaBs Jeppe Curth på torsdag.

Peter Graulund forpasser med al sand­synlig chancen for at skyde sig alene i spidsen af SAS Ligaens topscorerlis­te i denne omgang.

Det skriver TV 2 Sporten.

AGF må nemlig højst sandsynligt undvæ­re anføreren, når holdet på torsdag besøger guldaspiranterne AaB i SAS-Ligaen.

- Jeg fik en forstrækning i lægen i kampen mod OB i søndags. Og som det ser ud nu, så tror jeg ikke, jeg spiller mod AaB på torsdag, siger Peter Graulund.

Siden OB-kampen har Graulund nærmest været i konstant behandling for at blive klar til kampen mod AaB og ikke mindst Jeppe Curth.

Graulund og Curth ligger side om side på SAS Ligaens topscoreliste med 13 scoringer hver.

- Jeg har fået masser af behandling i går og i dag, og lige nu har jeg løbesko på. Men jeg kan ikke sparke til en bold lige nu, lyder det pessimistisk fra angriberen.