Graulund træt af mandagskampe
AGF spiller mod FC Nordsjælland den syvende mandagskamp i denne sæson, og det ærger Peter Graulund.
26. okt 2009, kl. 10:10
Mere end 30 dage gammel
Syv ud af AGFs første tretten kampe i denne sæson er spillet om mandagen. Et spilletidspunkt, århusianernes angriber Peter Graulund ikke er begejstret for.
- Alle spillere og tilhængere foretrækker nok, at kampene bliver spillet søndag eftermiddag, så det er jo ikke fremragende med de her mandagskampe. Men i klubbens ledelse er de vist tilfredse nok, fordi TV-pengene luner i klubkassen, siger Peter Graulund til MetroXpress.
Inden vinterpausen har AGF yderligere to mandagskampe. Det er mod AaB den 23. november og mod Esberg den 7. december.