Graulund tilbage i Superligaen
Udtaget til kampen mod SønderjyskE
Peter Graulund får mandag aften muligheden for at vende tilbage til Superligaen, når AGF møder SønderjyskE på NRGi Park i Aarhus.
Graulund blev alvorligt skadet 26. oktober i fjor, da han beskadigede akillessenen, men fik et foreløbigt comeback, da han først på ugen var med på AGF?s reservehold mod Silkeborg.
Men nu er han atter udtaget som en af de 19 spillere til Superligatruppen før kampen mandag aften. Oprindelig blev det anslået at han skulle være på bænken i ni måneder, men er nu tilbage efter fem.
Arthur Sorin, der sad over mod FC Midtjylland på grund af akillesseneproblemer, har trænet med de seneste dage og indgår atter i truppen. Til gengæld må Jerry Lucena atter stå over med lyskeproblemer.
Ud af truppen er også gledet Jens Jønsson, der fik kamptræning på U19-holdet lørdag.