Graulund scorer stadig
Hugger til den i hyldest-kamp
Peter Graulund bliver her til aften hyldet på NRGI Park i Aarhus ved en såkaldt testimonial-kamp.
Han har selv fået lov til at udvælge sit hold med profiler som Martin Jørgensen og Peter Sand, mens modstanderholdet er sammensat af TV3 SPORT.
- Det er meget få spillere, som har haft en karriere, som Peter har haft i AGF, så der går nok lang tid, før det kommer til at ske igen, siger sportschef i AGF, Brian Steen Nielsen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Seks flotte år
Kampen sætter punktum for seks flotte år i AGF, og for at sætte prikken over i'et scorede angriberen også selv et mål.
Det skete efter, at Peter Graulund var nede og kysse græsset og fik tilkendt et straffespark.
Se i videoen ovenfor, hvordan det så ud, da Peter Graulund udlignede til 2-1.