Graulund på vej væk
Fodboldspilleren Peter Graulund er på vej væk fra Bochum - men ikke til AGF.
5. jan 2004, kl. 12:26
Mere end 30 dage gammel
Peter Graulund er på vej væk fra sin tyske klub, Bochum. Ifølge Ekstra Bladet er klubben godt på vej til at afsætte den tidligere AGF-lejesvend til enten Oberhausen eller Aachen, der begge spiller i den næstbedste tyske række.
Peter Graulund spillede i AGF indtil vinterpausen, men den århusianske klub kunne ikke blive enig med Bochum om prisen for angriberen, der derfor tog tilbage til Tyskland.
Bochum har betalt 11 millioner kroner for Peter Graulund, men han har ikke været i stand til at tilspille sig en plads på førsteholdet. Ved at leje Peter Graulund ud til en anden klub håber tyskerne, at de kan redde lidt af pengene.