Graulund-kasse gav AGF-sejr
AGF er 15 point over stregen efter 1-0-sejr
21. apr 2011, kl. 17:23
Mere end 30 dage gammel
AGF ligner mere og mere et kommende superligahold. Torsdag vandt "De Hvide" med 1-0 over Fredericia.
Kampens store - og næsten eneste - højdepunkt indtraf efter syv minutters spil, da Peter Graulund udnyttede en flot pasning i dybden fra Mikkel Kirkeskov.
Efter scoringen faldt kampen i intensitet.
Martin Jørgensen var dog tæt på at øge føringen i anden halvleg, men det blev altså ved de 1-0.
Med sejren har AGF 15 point ned til Vejle, der ligger på tredjepladsen i 1. division. Der resterer endnu otte runder.