Gratis rygestop i arbejdstiden

Kommunalt ansatte på et århusiansk plejehjem får tilbud om et gratis rygestop-kursus i arbejdstiden.

Et århusiansk plejehjem har taget utraditionelle metoder i brug for at få færre sygedage blandt de ansatte.

Vejlby Lokalcenter opfordrer stedets rygere til at tilmelde sig i et rygestopkurs, hvor de arbejdstiden kan få hjælp til at blive cigaretterne kvit.

Ældrerådmand Niels Erik Eskilsen (SF) synes godt om initiativet, og han mener ikke, det er et problem, at de kommunalt ansatte får løn, mens de deltager i kurset.

Efter hans mening vil pengene i sidste ende vise sig at være givet godt ud. Han tror nemlig på, at gevinsten ved færre sygedage vil overstige udgifterne til kurset.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.