Gratis juleparkering
450 gratis p-pladser under Navitas
4. dec 2014, kl. 15:15
Mere end 30 dage gammel
I december måned kan der parkeres gratis på de 450 gratis p-pladser under Navitas. Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
Rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz håber, at de julehandlende vil tage godt imod muligheden.
- For at fremme parkeringsforholdene i byen i december måned, og for at højne de julehandlendes oplevelse i byen, tilbyder vi gratis parkering under Navitas, siger han.
- Udover at aflaste den øvrige parkering i byen, er dette et tiltag, der skal skabe synlighed omkring Aarhus Ø og parkeringsmulighederne dernede. Det handler i høj grad om parkeringsadfærd og synlighed af byens nye muligheder.
Der er gratis parkering fra lørdag den 6. december til og med den 31. december.