Gratis frugt på Randers-skoler

Eleverne på seks udvalgte skoler i Randers Kommune skal spise prøve at spise sundere.

Derfor får de fra i dag og de næste par måneder serveret gratis frugt. Det skal gøre eleverne sundere og mere motiverede i undervisningen.

De seks udvalgte skoler er Blicherskolen i Spentrup, C. la Cours Skole, Nørrevangsskolen, Randers Lille Skole, Søndermarkskolen og Vorup Skole.

Det er fødevareministeriet, der giver penge til indkøb af frugt i to måneder. Derefter er det op til skolerne selv, om frugtordningen skal forsætte.