Grand Prix på hjernen

Mød fanklubformanden forud for lørdagens show

02:19

Melodi Grand Prix fanklub formand Johann Sørensen MGP

1 af 2

Telefonen ringer døgnet og det ene interview afløser det andet. For Johann Sørensen fra Aarhus er lige netop denne uge nok årets travleste

Johann Sørensen er formand for Danmarks største melodi grand prix-fanklub, MelodiGrandPrixFans.dk, og har i denne uge skiftet Aarhus ud med København.

Se: De kan ikke få nok

Som fanklubformand er kalenderen pakket forud for det store finaleshow på lørdag, hvor Det Europæiske Melodi Grand Prix bliver afholdt på Refshaleøen.

I går begyndte Johann Sørensens dag for alvor klokken syv, da han skulle medvirke i et interview i Go' Morgen Danmark og senere skulle han skrive spilforslag til Danske Spil, forberede aktiviteteter i fancaféen og give interview til svensk tv.

Også sidste år, hvor danske Emmelie de Forest vandt Det Europæiske Melodi Grand Prix, havde Johann Sørensen nok at se til. Interessen i år overgår dog sidste år, fortæller han:

- Det er jo helt vildt så mange. Der er så mange, der ringer og vil have et interview og høre min kommentar om alt muligt om grand prix'et. Der er pænt rift om mig, siger Johann Sørensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Udover at være fanklubformand arbejder Johann Sørensen til daglig på TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se et tv-indslag om hans travle dag øverst på siden.