Granater fjernet fra naturområde

Det er igen blevet sikkert at færdes i det militære område ved Hevring - hvis man følger skiltningen.

Det militære øvelsesterræn ved Hevringlejren på det nordlige Djursland er nu igen åbent for offentlig adgang i de perioder, hvor der ikke er aktiviteter i området. Det skriver Randers Amtsavis.

Sjusk og overtrædelse af reglerne for militærets brug af området førte i november til, at Hevringlejren blev lukket for offentligheden. Årsagen var mistanke om, at der skulle befinde sig et antal livsfarlige ueksploderede granater i området.

Terrænofficer Klaus K. Bredholt fra Skive Garnison oplyser, at der nu er blevet ryddet op. Under oprydningen blev der med sikkerhed fundet mindst to sprængfarlige granater.

Han understreger, at denne sag viser vigtigheden af, at publikum følger anvis- ningerne på skiltene og kun anvender de officielle stier.

I den periode, området har været lukket for offentligheden, har Forsvaret blandt andet

kunnet konstatere spor i sneen efter en barne-

vogn.