Graffiti og ødelæggelser i massevis
Silkeborg blev i weekenden ramt af en decideret hærværksbølge, hvor der blev smadret døre og malet på biler og bygninger.
8. apr 2008, kl. 11:41
Mere end 30 dage gammel
Flere husejere i Silkeborg kunne efter weekenden vågne op til sølvfarvet graffiti på deres huse.
Desuden fik Arbejdernes Landsbank i Tværgade også en tur med spraydåsen. Her gik det ud over tre vinduer og pengeautomaten, oplyser Radio Silkeborg.
Flere af byens skoler var ligeledes mål for hærværksmændene.
På handelsskolen, Nørrevangsskolen og Nordre Skole blev der smadret ruder, og handelsskolen fik også en gang graffiti på en mur.
To bilejere fik desuden smadret henholdsvis en bildør og en bagrude.