Graffiti-malere slog til mod politigård
En gruppe unge graffiti-malere valgte forleden at overmale Århus Politigård, og det slap én af dem ikke godt fra.
30. aug 2007, kl. 07:27
Mere end 30 dage gammel
En gruppe unge graffiti-malere slog forleden til mod noget så udsædvanligt som en politigård, og det slap de ikke godt fra.
I alt fire unge fik held til at overmale Århus politigårds vinduer med lyserød spray-maling. Men en betjent opdagede dem, og han syntes bestemt ikke om, at der skulle stå FÅK overalt på politiets vinduer, så han satte efter dem. Han fik fanget en af de unge, en 14-årig pige, men kun fordi han trak sin spray, en peberspray.
Den 14-årige siger til Århus Stiftstidende at hun "intet har til overs for statsmagten" og i øvrigt " synes, at det var en sjov oplevelse".