Græd af glæde efter sejr
Simone Christensen vandt guld ved European Games i Baku
Det var en tydeligt meget rørt BMX-rytter, der søndag vandt guld ved European Games i Baku i Aserbajdsjan.
Simone Christensen, som læser medicin i Aarhus, blev noteret for tiden 37.074 sekunder, og det var en anelse hurtigere end konkurrenterne i den tætte BMX-finale.
Og med sådan en sejr var det svært at holde tårene tilbage:
Se også: Snuppede guldmedaljen
- Det er så overvældende. Jeg syntes ikke engang, det var gået så godt. Jeg er virkelig glad, siger Simone Christensen med glædestårer i øjnene til On Sport.
- Det betyder rigtig meget - specielt når man ikke har følt... Jeg vidste godt, at jeg ikke var dårlig, men jeg vidste godt, jeg havde mere i mig, siger hun.
Franske Magalie Pottier snuppede sølvet, mens tjekken Aneta Hladikova tog bronzen.
Se hele interviewet med Simone Christensen øverst på siden.