Gråvejrdag over Østjylland inden kulden rammer i weekenden
Vinterkulde og sne er på vej mod Danmark, men inden det sker, skal vi stadig kæmpe med resterne af et lavtryk, der onsdag gav massivt regnvejr
Inden vinterkulden rammer Østjylland i weekenden, kan man i dag se frem til en gråvejrsdag, som dog holder mest tørt.
Læs også
Skulle der falde lidt nedbør i løbet af dagen, kan det stedvis være i form af slud eller tøsne. Især Djursland kan blive ramt.
- Vinterkulde med frostvejr og sne er på vej mod Danmark, men inden det sker, skal vi stadig kæmpe med resterne af det lavtryk, der gav udbredt regn og stedvis sne onsdag. Selve lavtrykket ligger i Østersøen øst for Bornholm, men den tilhørende front hænger stadig hen over Danmark og giver nedbør hist og her og relativt mange skyer, skriver vejrvært Thomas Mørk i en vejrudsigt på vejr.tv2.dk.
Temperaturerne kommer fredag til at ligge mellem frysepunktet til 4 graders varme. Når vi når hen mod aftentimerne falder temperaturerne til mellem 2 graders varme og 3 graders frost.
Læs også
- Når vi er kommet igennem denne gråvejrsdag, ser det fornuftigt ud i weekenden med gode chancer for solskin og koldt vintervejr, siger TV2's vejrvært Peter Tanev.
Se vejrudsigten for de næste par dage øverst.