Gråt og trist vejr, men naturen jubler

I nat kommer der masser af regn, så tørken forsvinder.

01:00

VIDEO: Tørken forsvinder for en stund. Natten til torsdag kommer der nemlig masser af regn. Få vejrudsigten for torsdag her i videoen.

Selvom der er kommet regn til Danmark alle dage den seneste uge, har det ikke hjulpet på den tørke, som naturen mærker. I gennemsnit på landsplan er det blot blevet til 5,9 millimeter, og fordampningen har været endnu større.

Læs også VIDEO: Så varmt var det i Østjylland for et år siden

1. maj var tørkeindekset på 8,8. Indekset er vokset til 9,0 i dag på en skala, der går fra nul til ti. Et tørkeindeks på 9,0 kan oversættes til, at naturen mangler 90 millimeter regn.

Prognose af samlet mængde regn frem til torsdag klokken 23. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Men nu er der endelig et større regnvejr på vej. Lige præcis det, naturen hungrer efter.

Frem til torsdag aften ventes der at falde mellem 5 og 15 millimeter regn. Ifølge prognoserne kommer der mest regn til Nordjylland, Nordsjælland og Bornholm.

Tørkeindeks 8. maj. Foto: GRAFIK / DMI

At det meste regn falder i de mørke timer, er til gavn for naturen. Det betyder mindre fordampning, fordi det er koldere, og der ikke kommer direkte sollys.

Vandet kan derfor lettere trænge ned i jorden. Samtidig generer regn i nattetimerne os mennesker mindst.

Prognose i nat klokken 2.30. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Onsdag med mest skyet vejr, stedvis lidt regn og 12 grader

Der kommer dog også regn i dagtimerne både i dag og i morgen. I eftermiddag vil det overvejende være skyet, og til tider kan det dryppe lidt.

Prognose onsdag klokken 14.00. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Risiko for tordenbyger i morgen og 16 grader

Efter en regnfuld nat klarer det noget op i morgen formiddag, og efterhånden kan der komme lidt sol. Om eftermiddagen vil der både komme sol og byger.

Prognose torsdag klokken 14.30. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Bygerne kan lokalt være kraftige og måske med torden. Morgendagens regnbyger ser ud til kun at bevæge sig langsomt, så nogle vil opleve tørvejr, mens andre får en ordentlig skylle. Temperaturen vil nå op mellem 12 og 16 grader.

00:28

VIDEO: For et år siden stod solen højt på himlen, og temperaturen var 25 grader.

Luk video