GPS sikrer demente borgere
Omkring 180 demente østjyder går med GPS
De østjyske kommuner bruger i stor stil GPS på deres demente borgere, det viser en rundringning TV 2 | ØSTJYLLAND har foretaget.
Helt i front med brugen af GPS til demente er Silkeborg Kommune, her går 43 borgere rundt med en GPS. Det høje tal skyldes, at kommunen er med i et større GPS-projekt, der slutter den 1. juni.
Projektet går bl.a. ud på, at lære den demente borger at betjene GPS'en for at undgå at den demente glemmer hvad GPS'en er, og smider den væk.
I Syddjurs Kommune hvor tre demente borgere går med GPS, advarer ældrechef Inger Lise Juhl dog om, at GPS'en tit kan give en falsk tryghed.
- Den demente kan til en hver tid tage GPS'en og lægge den fra sig. I Syddjurs forsøger vi derfor at lære borgeren at bruge GPS'en, før han/hun bliver så dement, at de intet husker eller forstår, på samme måde som man gør i Silkeborg, siger Inger Lise Juhl til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i aften kl. 19.30 om Silkeborg Kommunes erfaringer med brug af GPS til demente.