GPS på trailer førte politiet lige direkte til tyv

En midaldrende mand valgte mandag formiddag at stjæle den mildest talt helt forkerte trailer

Foto: Google Street View

En 55-årig mand fra Ebeltoft havde mandag udset sig den nok dummeste maskintrailer at stjæle fra en adresse på Vildskuevej i Viby. Østjyllands Politi fandt nemlig utrolig let frem til både tyven og byttet.

- Tyven vidste nemlig ikke, at traileren var udstyret med en GPS-sender. Derfor var det nemt for ejeren at vise politiet hen til den 55-årige gerningsmands adresse i Ebeltoft, fortæller Østjyllands Politi.

Læs også Unge mænd gjorde sig til tyve for slik og chokolade

Tyveriet skete kl. 10.45, og så gik der altså ikke længe, inden tyven var pågrebet, og traileren var tilbage hos rette ejermand.

Den 55-årige mand blev sigtet for tyveri og løsladt igen efter endt afhøring hos politiet.