Gør klar til at sortere affald

Hvilken slags skraldespand skal du have?

Om få måneder skal borgerne i 8870 Langå og 8860 Ulstrup sortere deres affald, og derfor skal de snart til at vælge, hvilken skraldespand de vil have.

Til november 2015 skal borgerne i Langå og Ulstrup sortere det organiske affald fra det øvrige. Det kræver en ny beholder, og derfor udstilles de nye beholdere nu ved Langå genbrugsplads, så borgerne kan se dem og tage stilling til, hvilken de ønsker.

Skraldespandene har tidligere været udstillet ved Langå Kulturhus og Stevnstrup Brugs, og ifølge Randers Kommune var det en succes.

- Vi fornemmede, at mange borgere kom, fordi de var lidt bekymrede ved udsigten til at skulle have en ekstra skraldespand stående. Selvom ingen roste de nye beholdere for deres æstetik, gik langt de fleste fortrøstningsfulde og positive fra udstillingen, opsatte på at give sorteringen en skalle, siger Jørgen Niemann, der er Affaldschef i Randers Kommune, i en pressemeddelelse.

Affaldschefen forventer, at mange borgere vil have dobbeltbeholderen til restaffald (dagrenovation) og organisk affald. Det er en 240 liter beholder med et skillerum i midten. Det giver plads til 120 liter restaffald og 120 liter organisk affald i hvert sit rum.

- Kombinerer man den med en dobbeltbeholder til papir og emballage (glas, metal og hård plast), kan en husstand nøjes med to beholdere i alt. Desuden er tømningen af beholderen særdeles økonomisk, da tømningen af den kun kræver en håndtering på skraldebilen, oplyser Randers Kommune.

De forskellige slags beholdere forventes også at blive udstillet på kommunens øvrige genbrugspladser i løbet af efteråret.

Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Ny forhåndsaftale i hus: Danmark har sikret sig retten til over 14 millioner vacciner

Unge fra Egaa Gymnasium frygter endnu en heksejagt

Præcise smittetal kommer frit frem: Unge frygter heksejagt

2-årige Anika har en alvorlig, dødelig sygdom, som ikke kan blive behandlet i Danmark. Behandlingen koster 15 millioner kroner og skal laves i Ungarn

2-årige Anika er dødeligt syg: Behandlingen koster 15 millioner kroner, nu samler kolleger ind

sex sexsygdom klamydia

Unge i Aarhus skal lære om sugardating i skolen

COVID-19 corona test forum horsens

Se tallene: Så mange nye er smittede i din kommune

Genrebillede Penge

Flere kvinder snydt: Bagmænd hæver tusindvis af kroner