Gør dit barn trafiksikkert
Politiet opfordrer forældre til allerede nu at lære deres skole-startende børn om trafiksikkerhed.
Når skoleåret begynder om få uger, vil en masse børn komme til at bevæge sig rundt i trafikken.
Derfor opfordrer politiet forældre til allerede nu at begynde med at lære børnene om trafiksikkerhed.
Vore erfaringer gennem de seneste år er, at vi oftere og oftere ser børn, der mangler rutine i at færdes til fods og på cykel. Derfor appellerer vi til forældrene om, i god tid inden skolestart, at øve skolevejen med deres børn, så børnene bliver fortrolige med, hvilken rute de skal følge, og hvor de skal krydse vejen, skriver Østjyllands Politi på deres hjemmeside.
Politiet vil desuden hjælpe de små skolebørn med en sikker skolestart i trafikken med kontrol af hastighed, sele og andet.
http://www.politi.dk/Oestjylland/da/lokalnyt/Kampagner/Skolestart_2007.htm" target="_blank">Klik her og læs politiets opfordring på politiets hjemmeside