Golfstreamfly landet i Værløse

Den østjyske Guantanamo-fange, Slimane Hadj Abderrahmane, er sandsynligvis tilbage i Danmark.

Århusianske Slimane Hadj Abderrahmane er sandsynligvis tilbage i Danmark.

Udenrigsministeriet sendte søndag aften et af Flyvevåbnets Golfstream transportfly til Cuba for at hente den 30-årige dansk-algerier, der har i to år har siddet fanget på den amerikanske Guantanamo-base.

I formiddag landede et tilsvarende Golfstreamfly på Flyvestation Værløse på Sjælland, men Udenrigsministeriet har dog endnu ikke bekræftet, at Slimane Hadj Abderrahmane er ombord.