Golfklub-konkurs er et hårdt slag for Syddjurs Kommune

Formanden for Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur i Syddjurs Kommune ærgrer sig over, at parterne ikke har kunnet finde en løsning

01:16

- Jeg håber at der kommer nogle investorer, der kan se ideen i at investere i det igen. Turisme står rigtig højt prioriteret i Syddjurs Kommune, så det her er rigtig ærgerligt, siger Riber Hog Anthonsen (V).

Det står nu fast, at golfklubben, der driver det prisbelønnede golfanlæg ved Lübker Golf Resort ved Nimtofte går konkurs.

Nyheden om konkursen får formand for Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur, Syddjurs Kommune, Riber Hog Anthonsen (V) til at ærgre sig.

Læs også Efter ekstraordinært møde: Prisbelønnet golfklub går konkurs

- Jeg tænker, det er rigtig ærgerligt, at det er kommet så langt og at der ikke har kunne findes en løsning på den lange bane. Der er ikke nogen tvivl om, at det har været en rigtig magnet for Djursland for turister og golfinteresserede, siger formand for Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur, Riber Hog Anthonsen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Turisme står rigtig højt prioriteret i Syddjurs Kommune, så det er rigtig ærgerligt

Riber Hog Anthonsen, formand for Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur

Lübker Golf Club har lejet golfanlægget af Lübker Golf Resort de seneste år, men har ikke kunnet få det til at løbe rundt økonomisk og har ikke kunnet betale sin leje. Derfor ønsker ejeren af Lübker Golf Resort, Carl Aage Nielsen, mere magt til selv at kunne bestemme over udviklingen af området. 

07:48

- Der er kommet det ud af mødet i dag (onsdag, red.), at vi med meget tunge skridt i morgen må gå til skifterretten i Randers og indgive en konkursbegæring, lød det fra Thomas Kylling, bestyrelsesformand i Lübker Golf Club onsdag aften. Se interview her.

Luk video

Den væsentligste årsag til at en del, at grundejerene nu endeligt har stemt imod bane-ejer Carl Åge Nielsens finansieringsforslag, der kunne have reddet golfklubben fra konkurs, er, at ejeren angiveligt ville ændre drastisk i grundejerenes rettigheder for eksempel stemmefordeling i forbindelse med generalforsamlinger.

Håber på løsning i fremtiden

Det er selve golfklubben på milliardprojektet Lübker Golf Resort ved Nimtofte der begæres konkurs, og derfor skal resortet indtil videre fortsætte uden sit største aktiv, det prisbelønnede golfanlæg.

Jeg tænker, det er rigtig ærgerligt, at det er kommet så langt.

Riber Hog Anthonsen, formand for Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur

- Jeg håber, at der kommer nogle investorer, der kan se ideen i at investere i det igen. Turisme står rigtig højt prioriteret i Syddjurs Kommune, så det er rigtig ærgerligt, siger Riber Hog Anthonsen

Joan Ravnsbæk er en af de grundejere, der har stemt nej til baneejerens forslag til ændringer, og hun er naturligvis ikke glad for udviklingen i sagen. 

Læs også Luksusresort i krise: Nu lukker prisbelønnet golfbane

- Det er jeg dybt ulykkelig over. Det var ikke det, vi havde håbet efter tre et halv års diskussioner med bane-ejeren, siger Joan Ravnsbæk.

De mange lange diskussioner over de seneste år har altså nu fået en afslutning, men Syddjurs Kommune stiller sig gerne til rådighed, hvis parterne i sagen har brug for hjælp til at finde en bedre løsning.

Kunne man forestille sig at kommunen ville gå ind og mægle mellem parterne?

Ja, bestemt. Hvis der er noget, der kan løses på den måde, er det helt sikkert noget, vi gerne vil bidrage med, siger Riber Hog Anthonsen. 

02:08

Se interview med Joan Ravnsbæk, der er en af de grundejere, der har stemt nej til baneejerens forslag til ændringer som nu har ført til konkursen.

Luk video