Golf-projekt i hårdknude

Lokale landmænd nægter at afgive jord til et nyt kombineret erhvervs- og boligområde ved Ry.

Et storstilet byggeprojekt nær Ry risikerer at blive gennemført i en stærkt amputeret form.

Kildebjerg, som den nye by hedder, skulle efter planen være et kombineret erhvervs- og boligområde tæt op ad en naturskøn golfbane.

Ry Kommune er allerede gået i gang med at forberede byggeriet af boligerne, men det er dog tvivlsomt, om de kommende beboere får en 18 hullers golfbane i baghaven.

Områdets landmænd nægter nemlig at afgive jord til golfbanen, der på forhånd var udset til at være et af kommunens vigtigste trumfkort i bestræbelserne på at lokke beboere til området.

Landmændene forklarer, at de om nødvendigt vil føre sagen helt til Højesteret for at undgå ekspropriering af deres jord.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen

i tirsdagens udsendelser.