Golf-projekt endt i fiasko
Et kommunalt golfprojekt, der skulle få indvandrere og danskere til at mødes, er strandet på grund af manglende interesse.
10. maj 2005, kl. 14:54
Mere end 30 dage gammel
Et århusiansk integrationsprojekt er endt i fiasko efter kun et års levetid.
Golfbanen Marienlyst blev åbnet for at styrke integrationen af byens indvandrere. Lederen af det såkaldte Urban-projekt, Sonja Mikkelsen, håbede, at danskere og indvandrere ville møde hinanden på golfbanen og dermed få et indblik i hinandens kulturer.
I løbet af golfbanens første leveår har det dog vist sig, at den ikke har kunnet leve op til sin målsætning. Problemet er, at der slet ikke kommer ikke nogen indvandrere.
De danske medlemmer er til gengæld glade for banen.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om golfbanen i tirsdagens udsendelser.