Gökhans afhop fra V hjælper S
Ibrahim Gökhans farvel til venstre og goddag til Rad. V. sikrer flertal i Århus byråd af S og R alene.
De Radikale regner med at kunne sætte tydeligere fingeraftryk på den førte politik i Århus byråd, efter fredag at have fået den hidtidige Venstre-mand, Ibrahim Gökhan, som nyt medlem.
Afhopningen sikrer det socialdemokratiske borgmesterparti flertal alene sammen med de nu tre radikale byrådsmedlemmer. Men De Radikale vil fortsat gå efter brede politiske beslutninger i
i byrådssalen med flere partier bag sig, bedyrer partiets rådmand, Peter Thyssen.
Imidlertid regner han med, at De Radikales holdninger får større vægt i de forhandlingsresultater, som fremover stemmes igennem med brede forlig i kraft af, at S og R kan mønstre flertal alene.
Ibrahim Gökhan forlader Venstre i utilfredshed med partiets indvandrerpolitik, ligesom han beskylder V-byrådsgruppen for mangel på dialog.
/ritzau/
Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.