Gøkhan stopper i politik

Det radikale og omstridte medlem af byrådet i Århus genopstiller ikke til næste byrådsvalg.

Ibrahim Gøkhan har haft en omtumlet karriere i politik. Dels har han skiftet parti fra V til R, dels har der været sager om mulig kopiering af andres tekster. Senest har han været i vælten, fordi Jyllands-Posten bragte en artikel om, at Gøkhan har kaldt sig tandlæge på sin hjemmeside uden at have autorisation til at bedrive erhvervet i Danmark. Gøkhan er dog uddannet tandlæge i Tyrkiet.

Men nu stopper Gøkhan i politik. Ifølge JP Århus genopstiller han ikke til næste valg.