Godt og dårligt nyt til Randers FC
Viceanfører Søren Pedersen blev skadet under træning. Til gengæld er anfører Marc Nygaard tilbage.
23. okt 2008, kl. 16:59
Mere end 30 dage gammel
Kronjydernes forsvarsspiller og viceanfører Søren Pedersen fik et trælår under tirsdagens træning, og det er usikkert om han bliver klar til søndagens møde med AaB.
Det bliver formentligt afgjort i morgen, om Søren Pedersen bliver at finde i Randers startende elleve.
Til gengæld bød onsdagen på godt nyt til Randers FC-fans. Den tårnhøje angriber og anfører Marc Nygaard trænede nemlig med for fuld skrue, og meget tyder på, at han bliver helt klar, når Randers FC skal forsøge at bryde stimen af de mange uafgjorte på hjemmebanen.