Godt gang i Elton John-billetsalget

Trods en billetpris på knap 800 kroner er folk vilde efter at se Elton John

Foto: Colourbox

Den 4. juli 2016 spiller Elton John i Mindeparken i Aarhus, og i dag, mandag, er billetsalget gået i gang.

Billetterne er blevet langet over disken i en frygtelig fart - og medarrangøren Live Event Aarhus oplyser, at omkring en fjerdedel af de 8.000 billetter var væk allerede efter en time.

- Der er godt gang i den. Det tegner godt. Jeg drømmer lidt om udsolgt allerede i dag, men det er ikke sikkert, det sker. Men jeg håber det, siger Nicolai Hommelhoff, der er partner i Live Event Aarhus, til tv2oj.dk.

Aarhus-besøget er en del af Elton Johns "Wonderful Crazy Night Tour" med fuldt band. Sidste gang Elton John gav koncert i Aarhus var tilbage i 2005 på Aarhus Stadion, hvor han spillede for 28.000 fans.

Billetsalget begyndte klokken 10.00.

Elton John kommer til Aarhus